airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Havne

Havneområdet er grundlaget for fiskeri, offentlige transport, forsyning og turisme. Havneområdet i Grønland reguleres med Inatsisartutlov om Havne.

Der er i Grønland havneanlæg ejet af Selvstyret, det selvstyreejede aktieselskab Sikuki, kommunerne, Forsvaret, Polaroil og private.

Selvstyret ejer primært havneanlæg i byer og bygder. Det primære formål med disse anlæg er at understøtte søtransport til disse bosteder. Selvstyrets havne forvaltes af ressortområdet for infrastruktur. Selvstyret udgør den centrale havnemyndighed, og kan fastsætte bestemmelser om varetagelse af den lokale, funktionelle havnemyndighed.

Den centrale havnemyndighed har indgået kontrakter om varetagelse af de lokale, funktionelle havnemyndighed for Selvstyrets havne.

  • Royal Arctic Line A/S er lokal, funktionel havnemyndighed i de 12 største havne.
  • Sikuki Nuuk Harbour A/S er lokal, funktionel havnemyndighed i Nuuk og Kangerlussuaq.
  • KNI Pilersuisoq A/S er lokal, funktionel havnemyndighed i andre byhavne og de fleste bygdehavne.
  • Mittarfeqarfiit er lokal, funktionel havnemyndighed i Narsarsuaq.

De kommunale myndigheder varetager tilsyn samt vedligehold af kommunale havneanlæg, såsom anløbsbroer og pontonbroer, hvor f.eks. fiskere bruger dagligt.

Havne, som modtager anløb af skibe til og fra udlandet, kan være underlagt særlige sikkerhedsregler (ISPS-regler). Disse regler omfatter blandt andet krav om indhegning af kajområdet og begrænsning af hvilke personer, der må komme ind på området. 

Links