Indhold
Transportkommissionen blev nedsat i 2009 af Naalakkersuisut. Formålet var at udarbejde en vision for transportområdet og scenarier for, hvordan visionen skulle realiseres. Naalakkersuisuts analyser og beslutninger på transportområdet siden 2011 bygger i nogen grad videre på Transportkommissionens betænkning fra 2011.
Kommissionen kom med følgende anbefalinger:
Flytning af landets centrale lufthavn fra Kangerlussuaq til Nuuk
Flytning af Sydgrønlands lufthavn fra Narsarsuaq til Qaqortoq
Bygning af ny containerhavn i Nuuk
Anvendelse af bådtransport i Sydgrønland i stedet for helikoptere
Forlængelse af landingsbanen i Ilulissat
Anlæg af landingsbane i Nanortalik og nedgradering af landingsbanen i Paamiut
Anlæg af lufthavne i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit
Anlæg af kombineret vej og bådforbindelse mellem Qaqortoq og Narsaq
Etablering af kombineret vej- og bådforbindelse mellem Qaarsut og Uummannaq
Transportkommissionens arbejde
Transportkommissionen bestod af repræsentanter fra erhvervslivet og for det daværende KANUKOKA (forening for landets kommuner) med professor Christen Sørensen som formand.
Der blev oprettet seks referencegrupper på følgende områder:
Søfart - operatører, ejere og investorer
Private transportkøbere (virksomheder)
Kommuner - herunder kommunale forvaltninger og institutioner
Passagerer - enkeltpersoner og organisationer af arbejdstagere, arbejdsgivere og idrætsudøvere
Andre interesserede.
50 personer deltog i referencegrupperne.
Kommissionen fik udarbejdet to delredegørelser om den kystlange sejlads og infrastrukturen i Sydgrønland.
Links

